Lad det være sagt – når alkoholen er rigelig og konen lagt i seng, så tændes der for anlægget, og så kommer musik-bæstet frem. Aftenen starter selvfølgeligt med at høre de bedste sange fra de nye skiver fra 2012. Shearwater’s Animal Joy er mit bud på 2012 foreløbigt bedste album og første single Breaking the Yearlings er et fedt nummer. Cloud Nothings Attack on memory er svingende men no future/no past mixer inspirartiionerne fra punk og indie og der er godt med smadder på hele albummet. Daniel Rossen fra Grizzly Bear og Department of Eagles har lavet sit første soloalbum og ham elsker vi jo: silent song. John Talabot fra Barcelona bringer sommeren med old school electronic med reminiscenser fra Future Sound of London fx Depak Ine. Også Mark Lanegan, Lambchop, Tindersticks & First Aid Kit har lavet gode albums.
Men hurtigt så skiftes de nyindkøbte hotte skiver ud, og så er det melankolske musikbæst, ham der svælger i store følelser, der laver playlisten. Og inspireret af sidste session så vil jeg præsentere den dominerende aktør på aftenens playliste, det er det sørgeligt ukendte Crew Montgolfier Brothers, der senere implodrede til At Swim Two Birds (sørgeligt ukendt indeed – en af sangene er kun hørt 55 gange på You tube!!). MB og ASTB er en mesterklasse i melankoli, og sanger Roger Quigley messer bedre end alle andre om verdens fortrædeligheder. Lad mig illustrere ved at opliste en kort sublim spilleliste for de knuste hjerter (eller dem der er bygget ligesom mig der rejoicer ved at høre om andres onde tider…). Montgolfier Brothers nåede at udgive tre skiver, der for hver udgivelse voksede i kompleksitet og fortælleglæde afsluttende med mesterstykket “All my bad thougts”, som må være den mest oversete perle i musikhistorien. Det alene agiterer en musikelitist. Roger Q dannede herefter ASTB, der videreudviklede udtrykket på to meget personlige plader “Before you left” og “Returning to the scene of the crime”.
”The first rumour of spring” Enkel, smuk og hemmelig
”Journeys end” En af de mest inspirerende sange, melankolsk som en motherf…. Men smuk – spiller den hver gang verden trykker og det er den eneste lakmustest der betyder noget. Love it.
”The World is flat” - depressing but educational og en sjælden liveoptagelse

Seventeen stars - Første single fra første album, lys og tindrende i mørket.
“In bed with your Best friend” – Fantastisk studie i at gå over de usynlige grænser mens du taber din sidste selvrespekt, fragmentet “I recalll a bottle of vodka and a strange party piece” fortæller en del. Humor og selvhad har aldrig fusioneret bedre end her. Jeg mener at alle voksne mænd bør høre dette nummer med masser af alkohol (og kærlighed) i blodet om ikke andet for alle de perfekte one-liners…for det er uomgængeligt.

“Wine destroys your memory” – Ikke det dybeste nummer, bare fantastisk i sin enkelthed. Tænk på alle fredage hvor det ikke lige kører, så er dette nummeret. Smukt, patetisk, overdrevent og krystalklart. Fragmentet “they say cigarettes destroys the heart – you’ve taken care of that” – det er ond kærlighed når det er allerbedst.

“I must be losing you” – en lullaby med Elvis-toner og engelsk folk – fragmentet ” let the drink drown me and let the smoke choke me, and let life run rings around me” er et inciterende omkvæd alle 8 minutter.

“My luck is turning” – a haunting memorabilia of lost luck with life and you.
OK pointen er, at I skal dykke ned i et af musikkens oversete mirakler. Det ER en acquired taste, men ubetinget fantastisk hvis det får tid. Personligt føler jeg at der er få kunstnere hvor kærlighed og det at leve er så bundet til hvad jeg hører/får som her. Det lyder stort, og det er det, men det er også simpelt. ASTB og MB er noget af det letteste musik at lytte til, men samtidigt den dybeste brønd i kongeriget.